Mit livs store beslutning

 

Jeg har i længere tid været et sted, hvor jeg egentlig ikke ville være – et sted, hvor jeg aldrig rigtig har følt mig tilpas og aldrig rigtig har kunnet se noget formål, der var værd at bruge min tid på.

Det sted er gymnasiet.

I knap to år har jeg stået op hver eneste dag og gjort mig klar til noget, der altid har virket forkert for mig. Jeg fortryder på ingen måde de to år, der er gået, for jeg har lært så ubeskrivelig meget om mig selv og mine grænser, men jeg føler ikke længere, at der er mere at komme efter, så derfor vælger jeg nu at sige farvel til Sorø Akademis Skole og studenterhuen.

Jeg har ikke tal på, hvor mange der har spurgt mig, hvorfor jeg ikke lige snupper det sidste år – for jeg har jo allerede kæmpet mig igennem to år, så hvorfor give op nu? Sandheden er, at jeg ikke ser det som at give op. Jeg dropper ikke ud, fordi jeg ikke kan kæmpe mig igennem det sidste år, men fordi jeg endelig har fundet troen på mig selv til at turde følge mit hjerte et hundrede og ti procent. Jeg ønsker ikke endnu et år, hvor jeg er tvunget til at begrave min passion under tunge fysikafleveringer og meningsløse tyskafleveringer, for jeg drømmer om at kunne vokse og udvikle mig på et langt mere spirituelt og åndeligt plan.

Jeg har i lang tid vidst, hvad mit formål med livet er. Det er dog først inden for den seneste tid, at jeg har fundet troen på mig selv og modet til at arbejde mig mod det formål og de drømme. Da jeg startede på gymnasiet i 2013 vidste jeg, at jeg ville være forfatter, men jeg havde ikke modet til at turde tage rejsen uden nogen plan B med i rygsækken, så derfor fulgte jeg strømmen og lod den manglende tro på mig selv vildlede mig. Nu har jeg så indset, at mit formål med livet er mere værd end andres meninger om mig, og jeg er ikke længere bange for at stå frem og sige, at jeg følger mit hjerte. Det er mit liv, og jeg har sat mig et mål – og det mål skal intet så latterligt som tvivl og usikkerhed fra mig selv eller andre ødelægge for mig.

Min plan er nu at skrive, skrive, skrive og skrive. Jeg har allerede planlagt en masse, som jeg glæder mig til at dele her på siden – både i form af nye udgivelser, blogindlæg, spændende events og små meet-ups. Når jeg fylder 18 her til sommer starter jeg “Amanda D.” op som min egen virksomhed, og i forlængelse med det tager jeg for alvor min passion til et helt andet niveau, hvilket jeg er super spændt på!

Ord kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for endelig at kunne tage hul på den hverdag, jeg har gået og drømt om i flere måneder. Jeg har ikke et sekund fortrudt at droppe ud, for det føles som det helt rigtige for mig. Hvis der overhovedet er noget jeg fortryder med hensyn til min beslutning, så må det være, at jeg i to år lyttede til fornuften frem for at følge mit hjerte og reagere på de intuitioner, der væltede ned over mig – men som man siger, så er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Mange indsigter i livet tager tid, og først når man kan mærke på sin egen krop, at man er klar til forandring, får man modet til at handle på de indsigter. Alt i mit liv har indtil videre udfoldet sig præcis, som det skulle, og jeg har tillid til, at det også vil det fremover.

Gymnasiet er fra og med i dag et afsluttet kapitel i mit liv, og jeg er nu klar til at starte et nyt kapitel mod forfatterdrømmen – denne gang uden nogen plan B.

 


 

One Comment

  1. Pingback: Ærligt, råt & fucking personligt | Amanda D.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *