Når en ægte underdog opnår succes

 

Jeg vil lige lægge ud med at sige tusind tak for alt den positive respons, jeg fik på mit seneste indlæg. Det var meget grænseoverskridende for mig at dele et så personligt indlæg, så det betyder bare virkelig meget for mig, at så mange af jer kommenterede og skrev til mig efterfølgende – så af hjertet tak!

Overstående billede og video har vist allerede afsløret, hvad det her indlæg kommer til at omhandle. Ligesom størstedelen af Danmark sad jeg i fredags og så X-Factor, og det er egentlig ikke et program, som jeg går vildt meget op i, men jeg elsker nu alligevel at følge med for at opleve de talenter, der har en helt særlig stemme og virkelig har noget på hjertet.

Som set på videoen gik klappen helt ned for Morten Nørregaard i fredags. Allerede få sekunder inde i sangen fik nerverne overhånd, og han glemte fuldstændig teksten. Det er tydeligt at se, hvor pisse nervøs han er, for lige så snart det går galt, begynder han at ryste og kigge nervøst rundt, og hans øjne bliver helt blanke. Jeg må ærligt indrømme, at jeg sad og tænkte “det der får han ikke rettet op på” og derfor fik jeg helt ondt af ham, for jeg er bare helt forelsket i hans stemme, og jeg synes han er pisse charmerende.

Men så gør han det fandme. Drengen er så mega nervøs, at han tager sig til hjertet, og alligevel rejser han sig fra sit nederlag og prøver igen – også selvom han siger “det kan jeg ikke”, da Sofie kommer på scenen for at overtale ham til at prøve igen. Han kunne bare have været løbet ned fra scenen, men det gør han ikke, og hold kæft hvor er han sej, altså!

Jeg synes det er så vildt, at man kan have et talent som Mortens og så bare sidde og spille computerspil i så mange år uden at udnytte det. På den anden side kan jeg så også godt forstå, hvorfor det sangtalent ikke er blevet udnyttet noget før, for der skal fandme meget mod til, før man tør få hovedet ud af computerskærmen og stille sig op på sådan en scene foran hele Danmark. Det er jo pisse inspirerende at se et menneske som ham gå igennem den udvikling, for det er så tydeligt, at han til trods for nervøsiteten nyder at stå på den scene og synge hver fredag.

Et eller andet sted har jeg altid haft en kæmpe kærlighed til “the underdog” – altså dem, der ikke har haft det nemt på vej til deres succes, men alligevel formår at bryde igennem. Selvfølgelig er der ingen, der har haft det nemt på vej til deres succes, men der er virkelig nogle, som er startet helt fra bunden af og bare har kæmpet sig til tops på trods af alt modstanden. Vi har alt fra forfatteren J.K. Rowling, der i en periode var på grænsen til at være hjemløs, til kendte popstjerner som Ed Sheeran og Justin Bieber, der begge gik fra at spille på gaden til nu at være blandt verdens allerstørste navne inden for musikbrancen. Jeg elsker at høre den slags historier, for når alt kommer til alt, så kan man virkelig kun fejle hele vejen til sin succes – og jeg finder det bare mega inspirerende!

 

 

En af de underdogs, der inspirerede mig her for nyligt, er Walt Disney. Jeg så dokumentaren Walt Before Mickey på Netflix (og ja, det var en direkte hentydning til, at du skal gå ind og se den) og den slog virkelig benene væk under mig, for jeg vidste godt, at Walt Disney ligesom alle andre succesfulde mennesker havde haft modstand på vej til toppen, men jeg vidste ikke, at han havde haft meget modstand igen. I dokumentaren ser man, hvor drevet han er af sin passion, og man fornemmer virkelig, hvordan han kæmper for at kunne leve af det, som han elsker. Man kommer helt tæt på og ser, hvordan folk går bag om ryggen på ham, men vigtigst af alt ser man, hvor mange gange han går på røven. Han ender endda med at stå uden hus og hjem, inden han får idéen til Mickey Mouse og langt om længe får sit helt store gennembrud. Jeg har efterfølgende læst mig til, at selv efter hans store gennembrud oplevede han, at hans idé om at skabe det verdenskendte Disneyworld blev afvist hele 302 gange, inden forlystelsesparken blev til. Hvor fucking vildt er det ikke lige?

Som I kan høre, bliver jeg vildt fascineret af de mennesker, der tør satse alt og virkelig kæmpe for deres drømme og visioner på trods af den modstand, de får fra alle andre. Jeg er kæmpe fan af underdogs, og det var også grunden til, at jeg fandt Mortens comeback i fredags så fascinerende. Hans optræden gav mig kuldegysninger over hele kroppen, og der er ingen tvivl om, at den dreng har sikret sig min stemme hele vejen til toppen!

Og med det sagt håber jeg, at I kunne lide indlægget, selvom det var lidt anderledes end hvad jeg normalt lægger ud her på bloggen – men jeg følte mig lige helt vildt inspireret her til aften og tænkte, at jeg lige så godt kunne dele det med jer.

Hvis I har nogle ønsker til indlæg – enten spørgsmål, tips eller andet I godt kunne tænke jer at læse mere om – så er I mere end velkomne til at smide en kommentar herunder, sende mig en mail eller kontakte mig på de sociale medier. Jeg vil rigtig gerne opfylde jeres ønsker og give jer noget fedt læsestof, for det fortjener I sgu med alt den støtte I giver mig 💜

 


 

KOMMENTARER

Modtag besked om
avatar
wpDiscuz