Et brev til mit yngre jeg

 

Kære mit yngre jeg.

Alt er måske ikke, som du ønsker, at det skal være lige nu. Du føler måske, at du bliver kvalt i alle dine problemer, og du drømmer om at få luft. Du føler dig fortabt og kan ikke finde hoved eller hale på noget som helst i dit liv, og du er skræmt over fremtiden.

Det er ikke nogen løgn, når folk siger, at det bliver bedre. Jeg ved, at det nok er det sidste, du ønsker at høre lige nu, men før du ved af det vil du indse, at det er sandheden.

Lige nu føler du dig på mange måder splittet, men du skal nok finde dig selv. Du vil lære mere om dig selv inden for det næste års tid, og du vil føle dig hel. Der er håb for dig derude, og hvis du leder efter et tegn, så er det her.

Livet vil til tider ikke helt behandle dig, som du ønsker, men du må for Guds skyld ikke lukke dig inde, for det er det værste, du kan gøre. Du føler nok ikke, at du har nogen, du kan snakke med om det – men du har din mor, og uanset hvor travl og uvidende du mener hun er, så elsker hun dig. (Psst! Hun er også en fantastisk lytter, hvis du giver hende lov.)

Hvis du ikke allerede ved det dybt inde i dig selv, så har du et stort hjerte. Lige nu ser du nok kun alt det negative – som at du bekymrer dig alt for meget for andre mennesker, at du giver mere end du får, og at du får ekstrem dårlig samvittighed ved at gøre noget, der ikke føles rigtigt for dig – men det vil snart ændre sig. En helt særlig person vil komme ind i dit liv, og det er igennem ham, at du vil se, hvor stort dit hjerte egentlig er.

Du vil desværre også opleve hjertesorger. Det vil vælte dig rundt og give dig nogle kæmpe udfordringer, og du vil i den periode have et sort filter for øjnene – et filter, som kun lader dig se alt det negative. Men tvivl ikke, for der er lys forude, og i sidste ende vil smerten blot gøre forholdet stærkere, for det er midt i denne udfordring, at du vil lære noget af det vigtigste i livet – tilgivelse af ikke kun andre, men også dig selv.

Lige nu vil du gerne have, at alle kan lide dig. Du har ikke overskuddet til at gøre så meget ved det, men tanken borer nu alligevel i dig hver evig eneste dag. Du ønsker til tider at være en anden, men du skal vide, at du er helt perfekt, som du er. Måske føler du dig ikke perfekt i det store billede, men jeg kan fortælle dig, at du er den mest perfekte udgave af dig selv, og det er alt, der betyder noget. Du er god nok, og det har du altid været.

Stop med at bekymre dig om den bums i panden eller den test, du ikke bestod. Det nytter ikke noget at gå rundt og være bekymret, for som du nok ved, så er det det samme som at rende rundt med en paraply og vente på, at det begynder at regne. Du har det med at tænke dig til problemerne, før de er der, men du kan være helt rolig, for du vil blive bedre til at lukke af for tankerne og leve i nuet. I den proces vil du også lære, at dit hjerte nogle gange ved noget, som din hjerne bare ikke kan forklare. Du bør derfor altid følge dit hjerte.

Og ikke for at lyde som en alien fra et helt andet univers, men den store livsforandrende beslutning, som du er ved at tage lige nu, er slet ikke så stor igen. Stol på din mavefornemmelse og dine intuitioner, for de har aldrig ledt dig på vildspor – og tro mig, de vil heller ikke lede dig på vildspor denne gang.

Jeg ved, hvor hårdt du kæmper for at holde fast i din bedste veninde, men jeg kan lige så godt advare dig med det samme – hun vil ikke være i dit liv for altid. Som du inderst inde også godt ved, men er alt for bange for at indrømme, så har hun ingen positiv påvirkning på dig og gør absolut intet godt for dig og dit liv . Det er tid til at sige farvel, men lad nu ikke hånden falde ned langs siden alt for hurtigt, for du vil hurtigt skulle række den frem igen for at hilse på et nyt bekendtskab – mange nye bekendtskaber, faktisk. Du vil skabe nye og uforglemmelige minder med disse mennesker, så nyd det!

Alt, hvad der er sket i dit liv indtil nu, har gjort dig til den person, du er i dag. Udfordringer har gjort dig stærkere og fejltagelser har lært dig en masse, som du vil få brug for i fremtiden – så lad vær med at brænde energi af på de ting, du ikke burde have sagt eller gjort, for uden dem ville du ikke være den person, du er i dag (og tro mig, hun er ret awesome).

Forbliv positiv, hold hovedet koldt og lad være med at spilde tid på at stresse over ting, der ikke er værd at stresse over. Det er okay, at du ikke kan se noget formål med dit liv lige nu.

Uh, og spoiler-advarsel! Selvom du nok ikke kan se det for dig lige nu, så ender du med at kunne se lyset for enden af tunnellen. Du vil følge lyset, og det vil lede dig til formålet med dit liv.

Til sidst vil jeg bare lige minde dig om, at det er okay ikke at være okay, men det er ikke okay at give op i kampen om et bedre og mere positivt liv – så du kan lige vove på at give op!

 

Kærligst,

dit fremtidige jeg

 

 


Hvis du har læst min debutroman Bag om dagbogen, så genkender du nok den overstående tekst. Det er nemlig et uddrag fra allersidste kapitel i bogen.

Jeg tror vi alle ind i mellem glemmer at træde et skridt tilbage og se, hvor langt vi er kommet. Vi har så travlt med at forbedre os selv og skabe en fremtid, at vi fuldstændig glemmer at minde os selv om, hvor vi startede henne, og hvor meget vi allerede har skabt for os selv. Vi glemmer at sætte tingene i perspektiv, men vigtigst af alt glemmer vi at rose os selv for den rejse, vi allerede har været på, frem for konstant at motivere os selv til den rejse, der venter os i fremtiden.

I dag havde jeg personligt brug for at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg sad og skrev på min femte roman, og jeg kunne mærke, at jeg var meget dømmende overfor mig selv. Det er helt normalt for os forfattere at være meget kritiske omkring vores kreative arbejde, for hvis det vi skriver ikke er sandt, så går det os på, og så føler vi os blokerede – så derfor bliver vi nødt til at fortælle sandheden, selv hvis det gør ondt, og selv hvis vi ikke har lyst. Jeg tror altid, at vi vil være vores egen største kritiker.

Men jeg kunne mærke, at det var mere end bare kritik af det, jeg skrev. Det var meget mere personligt end det, og derfor blev jeg nødt til lige at træde et skridt tilbage og læse noget af det, som jeg har skrevet for 3-4 år siden – nemlig et brev til mit yngre jeg fra min debutroman.

Nu hvor jeg har fået perspektiv, vil jeg smutte tilbage til skrivningen, for jeg har en bog, der venter på at blive skrevet, og en historie, der venter på at blive fortalt. Jeg fik bare lige lyst til at holde en kort pause og dele det her med jer, for vi har sgu alle brug for at blive mindet om, hvor langt vi er kommet. Vi bør være stolte af os selv 💜

 


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *