Selvkærlighed, selvrespekt & selvindsigt

 

At behandle sig selv, som man gerne vil have, at andre behandler en, er noget af det, jeg bruger allermest energi på at fortælle andre – men også noget af det, som jeg kæmper allermest med selv.

Selvom jeg har kæmpet mig igennem depression, angst, lavt selvværd og meget mere, så er det ikke ensbetydende med, at jeg lever et problemfrit liv den dag i dag. Bare fordi jeg er kommet på den anden side, så betyder det ikke, at jeg er glad hele tiden og aldrig kæmper med noget af det mere, for det gør jeg. Jeg skal stadig hver evig eneste dag arbejde på mig selv for ikke at falde tilbage i mine gamle mønstre.

Og det er svært. Det er pisse svært, når stemmen i dit hoved bliver ved med at fortælle dig, at du ikke er god nok, og at du ikke gør det godt nok, så du skal bruge alt din energi på at svare stemmen igen. Det er en kamp – og selvom det bliver nemmere og nemmere dag for dag, så er det stadig en kamp, som ikke bare lige løser sig natten over.

Det sidste stykke tid har jeg kæmpet utrolig meget med min selvkærlighed, for jeg kan mærke, at jeg har været alt for doven til at minde mig selv om, hvor fantastisk jeg egentlig er. Jeg har ikke talt særlig pænt til mig selv, og jeg har dømt mig selv, når ting er gået galt (især ting, som jeg ikke selv kan styre). Jeg har været utrolig god til at minde alle andre om, hvor fucking dejlige de er, men jeg har glemt at minde mig selv om det – og nu begynder det at slibe på min selvrespekt.

I øjeblikket føler jeg, at der kommer rigtig mange ting op fra min fortid, som jeg troede, at jeg havde løst. Nogle dage er det som en ren genlevelse af gamle følelser og mønstre, og selvom det er svært at holde hovedet over vandet, så tror jeg på, at det fører til noget godt i sidste ende. Jeg ved, at der er en mening med alting – så derfor bliver jeg ved med at arbejde på mig selv og lytte til, hvad mit hjerte prøver at fortælle mig.

Jeg er ikke perfekt, men jeg ved, at jeg er den mest perfekte udgave af mig selv. Selvom det er en lang process, så ved jeg, at jeg bliver bedre dag for dag, og derfor ønsker jeg ikke at ændre noget på mig selv, for jeg ved, at alting er, som det skal være. Jeg ved, at jeg er lige præcis der, hvor det er meningen, at jeg skal være – selv når det er mega hårdt, og når alting virker pisse unfair.

De dage, hvor jeg har svært ved at tro på overstående, føles det ofte som om, at jeg falder tilbage i min depression. Jeg glemmer alt om de redskaber, jeg har lært, og jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs – så hjælpeløs, at jeg kan ligge i min seng i flere timer og bare græde, som om hele verden er imod mig og intet i mit liv er godt nok.

Men jeg har lært, at når jeg har de dage, hvor jeg falder tilbage i mine gamle mønstre, så er det, fordi jeg har overladt styringen til mit ego. Det er aldrig rigtig, fordi nogen har sagt noget til mig eller gjort noget imod mig (selvom det er det, der trigger følelsen frem i mig). Nej, det er, fordi jeg har taget afstand fra kærligheden til mig selv og givet mit ego lidt for meget taletid.

 


LÆS OGSÅ: Kunsten at miste sig selv


 

Det er mit ego, der er min egentlige fjende i det her, for alt hvad det siger, gør og tror, er baseret på frygt. Egoet dømmer altid sig selv på baggrund af andres meninger og tager udelukkende udgangspunkt i, hvor gode alle andre er, eller hvor godt alle andre klarer sig. Egoet sammenligner altid sig selv med andre – simpelthen fordi det ikke kan andet.

Egoet er altså med andre ord roden til stort set alle negative tanker, og jeg indrømmer da gerne, at mit ego har været vidne til en del tragedier i mit liv, som nemt kan bruges imod mig. Jo mere du har været igennem i dit liv, jo sværere er det at blive stående med begge ben på jorden og ret ryg, når dit ego minder dig om alt det, der kan få dig til at føle dig værdiløs.

Dertil skal det siges, at egoet kun angriber, når hjertet er svagt. Det vil sige, at hvis dit hjerte konstant forblev i troen om, at du er præcis, som du skal være, og at der hverken er noget rigtigt eller forkert, så ville egoet aldrig have en chance for at slå til. Det ville simpelthen ikke have en chance imod dit hjerte.

Jeg forestiller mig tit, at mit ego og mit hjerte er ude på en roadtrip, hvor de begge kæmper om at tage styringen. Når mit hjerte sidder bag rattet, kører alt som smurt, og jeg kan nyde turen med fuld tillid til, at jeg når min ønskede destination – men når mit hjerte bliver træt, fordi jeg måske glemmer at lade mig selv op eller tale pænt til mig selv, så begynder mit ego at kæfte op med falske overbevisninger omme fra bagsædet af. Han kan finde på at sige ting som “du ved jo ikke engang, hvad du laver” eller “hvorfor tror du, at du er noget særligt?” eller “du har aldrig været god nok, og det bliver du heller aldrig” – alle sammen tanker og følelser, der rammer mig, fordi jeg på et eller andet tidspunkt i mit liv troede, at de overbevisninger var sande.

Uanset hvad mit ego finder på at sige af lede ting, så ved han lige præcis, hvad han skal sige for at overtage styringen. Han bruger feje tricks, og han elsker at få ret – det er faktisk det eneste, der holder ham i live. Når først mit ego har taget styringen, så er det lige meget, hvad jeg prøver at sige for at påvirke hans kørsel, for jeg har overladt kontrollen til ham, og derfor kører han lige præcis, som han ønsker.

Problemet her er, at når vi lytter til vores ego, så kan vi ikke tale pænt til os selv eller sætte sunde grænser. Lige så snart vi siger noget pænt om os selv, så bliver det modbevist af janteloven eller noget verden engang har fortalt os – og vi kan kun dæmpe stemmen fra vores ego ved at lytte mere til vores hjerte.

Men det er sgu svært, hvis du i flere år har lyttet mere til dit ego end dit hjerte. Det kræver, at du ændrer dine dårlige vaner og rent faktisk begynder at gøre noget godt for dig selv, så du kan styrke tilliden til dit hjerte og opbygge en solid tro på, at du er god nok, og at der er en mening med dit liv. Du bliver nødt til at forstå, at universet er for dig og ikke imod dig. Alt hvad dit ego siger er ikke andet end falske overbevisninger – og du hjælper dig selv utrolig meget ved at se dit ego og dit hjerte som modsætninger. Det gør det nemmere for dig at vælge kærligheden frem for frygten.

Når det er sagt, så tror jeg ikke på, at vi skal ignorere vores ego fuldstændig. Vi har brug for vores ego til at adskille sort fra hvidt og til at mærke, hvad der føles rigtigt, og hvad der føles forkert. Der kommer intet positivt uden noget negativt (i hvert fald ikke noget, der varer ved) og derfor bliver vi nødt til at acceptere, at egoet altid vil være der og altid vil have en stemme – men vi bestemmer, om det er vores ego eller vores hjerte, der skal styre vores liv.

 

MEDFØLELSE ER NØGLEN TIL SELVKÆRLIGHED

Det jeg fanger mig selv i at kæmpe allermest med, er min medfølelse overfor mig selv. Jeg er meget bedre til at vise medlidenhed og medfølelse overfor et andet menneske, end jeg er overfor mig selv – ofte begynder jeg endda at græde på andres vegne, fordi jeg mærker andres følelser utrolig meget, når jeg er i samme rum som dem. Desværre har jeg det med at bekymre mig mere om andres følelser end mine egne.

Normalt er jeg ikke typen, der bliver sur, men jeg kan blive rigtig sur på mig selv – så sur, at jeg giver mig selv skylden for alt. Jeg vil hellere være den, der undskylder for at være alt for følsom, end jeg vil være den, der beskylder et andet menneske for at gøre eller sige noget, der gør mig ked af det. I det øjeblik glemmer jeg min værdi, og jeg glemmer, hvor min grænse går – men det er kun indtil det øjeblik, hvor det hele bliver for meget og jeg eksploderer, fordi jeg har lagt låg på mine følelser.

Problemet er, at når vi er styret af vores ego, så dømmer vi os selv – og når vi dømmer os selv, kan vi ikke være medfølende overfor os selv, for det er direkte modsætninger. Ligesom med hjertet og egoet, så er det enten-eller.

Men det kræver mod at være medfølende. Det kræver, at du tør at mærke dine følelser og være tro mod dig selv, fremfor bare at tage den nemme vej og være styret af alle de falske overbevisninger, som dit ego fylder dit hoved med. Det er nemt at lade dit ego tage styringen – men at vælge at vise medlidenhed overfor dig selv eller en person, som har gjort eller sagt noget, som dit ego ikke synes om, kræver utrolig meget mod. Det kræver, at du tør at se de sider af dig selv, som du prøver at gemme væk fra alle andre; måske endda dig selv.

Der findes kun én vej ud af egoets fængsel, og det er gennem kærlighed. Vi bliver derfor nødt til at være medfølende overfor os selv og de kampe, vi har været igennem, for de har gjort os til dem, vi er – og uanset hvilken situation eller episode vi dømmer os selv for, så gjorde vi det bedste vi kunne i det øjeblik. Vi vidste ikke bedre, og derfor reagerede og handlede vi ikke bedre. Hvis vi havde vidst bedre, så havde vi også gjort det bedre.

 

DET ULTIMATIVE SAFE-KIT

Når det hele brænder på, og jeg føler, at jeg er ved at miste mig selv fuldstændig, er det ligesom at prøve at tænde en lampe, der ikke er sat til en stikkontakt. Det er umuligt for mig at lave noget som helst, og fordi jeg er så følsom, som jeg er, kan jeg ikke engang ignorere mine følelser ved bare at “tænke positivt” eller sætte en film på. Der er kun én løsning – nemlig at give mine følelser den opmærksomhed og omsorg, de har brug for.

I øjeblikket består mit safe-kit af bogen “Judgement Detox” af Gabrielle Bernstein, selflove meditationer, skriveterapi, podcastet “Your Own Magic” og tapping (også kaldet EFT). Det er ikke hver gang, at nogle af de ting kan løfte min energi og mit humør, men jeg bliver ved med at bruge dem, indtil det lykkes. Nogle gange har jeg bare brug for en lille time til at komme back on track, og andre gange har jeg brug for et par dage.

For ja, det sker faktisk, at jeg ryger så langt ned, at jeg dårligt nok ved, hvordan jeg skal komme op igen – eller om jeg nogensinde kommer op igen. Sådan er livet ind i mellem.

Oven i det er jeg et ekstremt følsomt menneske, som ofte føler mere, end jeg har lyst til, og nogle gange ved jeg ikke, hvordan jeg skal håndtere de følelser. Det er ikke altid nemt for mig at stå ved min følsomme side, men jeg prøver hver eneste dag at blive bedre til at udtrykke og anerkende den side af mig selv, for det er en stor del af den person, jeg er den dag i dag.

Til tider er jeg den mest angstfulde person, jeg kender – men jeg kan også være den mest kærlige og hjertelige person, jeg kender. Jeg har begge sider, og selvom jeg lige for tiden svinger mere i mellem de to personer, end jeg længe har gjort, så ønsker jeg ikke, at det skal være anderledes.

Jeg er lige præcis der, hvor det er meningen, at jeg skal være: jeg er ved at bygge min selvkærlighed, selvrespekt og selvindsigt endnu mere op, så jeg kan blomstre som mit sande jeg og give lige så meget lys og glæde til mig selv, som jeg gør til alle andre.

 

NYSGERRIG EFTER MERE?
Få min step-by-step guide “Sådan bliver du den gladeste udgave af dig selv” sammen med 30 dages online coaching og vejledning direkte fra mig, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev i dag.
Ingen spam. Kun e-mails, der løfter din energi.

 


 

KOMMENTARER

avatar
  Subscribe  
Modtag besked om