En personlig update på mit liv

 
 

Det er efterhånden ved at være nogle måneder siden, at jeg har opdateret jer omkring, hvad der sker i mit liv, og hvad jeg går og laver. Nogle af jer undrer jer måske over stilheden, og andre har måske ikke engang bemærket den – men uanset hvad, så synes jeg, at I fortjener en lille update.

Først og fremmest vil jeg sige, at det her år virkelig har budt på nogle udfordringer for mig. Jeg har allerede lært meget om mig selv og mine værdier, og den generelle læring har for mit vedkommende været at lære at sætte grænser for mig selv og sige stop, når noget ikke føles rigtigt.

Som I måske ved, hvis I har læst mit blogindlæg Selvkærlighed, selvrespekt & selvindsigt, så ramte jeg en rigtig hård periode i foråret. Jeg røg fuldstændig tilbage i mine gamle mønstre, og i flere måneder lå jeg bare og kravlede rundt nede i kulkælderen uden at have kræfterne til at hive mig selv op igen. Det udviklede sig og endte i sidste ende med at trigge min angst, så derfor søgte jeg hjælp hos en coach, som hurtigt startede et coachingforløb op med mig – men desværre endte det her forløb bare med at splitte mig endnu mere i atomer, så jeg til sidst slet ikke kunne kende mig selv.

Og så gjorde jeg det, som jeg i virkeligheden bare skulle have gjort lige fra starten af: jeg skrev til min skønne Gina Asbjerg og fik en tid hos hende. Hun har været min redningskvinde i flere år, og denne gang var ingen undtagelse. Det viste sig nemlig, at jeg havde en masse undertrykte følelser, som sad og blokerede for min glæde, og som var hele grunden til, at jeg gik og havde det så skidt.

Allerede da jeg trådte ind ad døren i Ginas helseklinik (klokken 5:30 om morgenen) sagde hun som noget af det første “jamen du strålede jo sådan, da du gik herfra sidst”, og det gjorde jeg virkelig også. Tilbage i starten af januar var min energi på sit højeste – men nu stod jeg og havde ingen energi overhovedet, og jeg var fuldstændig smadret både fysisk og psykisk, fordi min krop var blevet så påvirket af alt det, jeg havde været igennem rent følelsesmæssigt. Jeg var træt, sov dårligt om natten, tudede flere gange om dagen over selv de mindste ting, og var konstant ked af det og deprimeret.

Alt sammen fordi jeg havde ladet en person gå over min grænse.

Den her ene episode havde væltet hele mit fundament og fået mig til at tro, at der var noget galt med mig, og at det jeg var, og det jeg gjorde, ikke var godt nok. Det lyder måske voldsomt, at sådan en lille ting kan slå benene væk under mig, men jeg er ekstrem sensitiv, så hvis jeg ikke sørger for at holde mit “hegn” oppe og passe på mig selv, så kan jeg godt komme til at lukke folk ind, som ikke har gjort sig fortjent til at være der. Jeg skulle selvfølgelig bare have sagt “fuck dig” og gået min vej – men man kan altid være bagklog, og da jeg stod i situationen var jeg ikke i stand til at sige fra. Jeg lod dem bare tromle over mig igen og igen, indtil jeg stod uden noget forsvar, så der ikke skulle andet end et lille “bøh” til at få mig til at knække sammen.

Og så er der jo det berømte citat “what doesn’t kill you makes you stronger”, som vel i en eller anden grad er rigtig nok. Jeg tror bare det er vigtigt at huske på, at enhver oplevelse eller episode, der rammer os følelsesmæssigt, skal tages alvorligt. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det handler om at blive ringet op klokken 3 om natten og få at vide, at ens datter er blevet kørt ned af en spritbilist på vej hjem fra byen, eller om det handler om noget så minimalt som at få en skideballe af ens chef. De to episoder kan være lige voldsomme rent følelsesmæssigt, så derfor er det vigtigt at mærke efter og lytte til sin krop – for det er den der larmer, når vores følelser bliver undertrykte.

 

NYT JOB

Midt i alt det her (altså før skønne Gina hjalp mig på benene igen) lykkedes det mig utroligt nok at få et job. Jeg blev ansat som receptionist på hotel CABINN Metro & Apartments i København, hvor jeg den første måned skulle arbejde fuldtid og derefter deltid indtil oktober. Den stilling har jeg så opsagt nu, for selvom jeg faktisk var rigtig glad for det den første halvanden måneds tid, så er jeg allerede blevet træt af det, og jeg savner at arbejde på min virksomhed og gøre det jeg elsker, nu hvor jeg er kommet på benene igen. Jeg savner at skabe og gøre det, som jeg ved, at jeg blev født til at gøre – nemlig at skrive og inspirere unge mennesker til at følge deres hjerte.

Ind i mellem spørger jeg mig selv, hvorfor jeg overhovedet valgte at søge det job i første omgang, men på det tidspunkt syntes jeg bare, at det lød mega spændende. Det var ikke et klassisk 9-16 job, og jeg savnede guidelivet og det at servicere nogle mennesker på en anden måde, end jeg gjorde i min virksomhed – så jeg tænkte, at jobbet som receptionist var en god mulighed for at få “the best of both worlds” ved at have et deltidsjob og arbejde på min virksomhed samtidig.

Desværre er der bare ikke særlig meget tid tilovers, når man har en stor deltidsstilling på omkring 30 timer om ugen og knap 3 timers transporttid hver vej. Selvfølgelig kan jeg sidde i toget og arbejde, men det er ikke dér, jeg er mest inspireret og motiveret til at skrive – og altså heller ikke dér, hvor jeg er mest produktiv.

Lige nu har jeg stadig en måned tilbage på arbejdet, og hvis jeg skal være ærlig, så føles det som alt for lang tid. Jeg føler, at jeg har rigtig meget indebrændt energi, fordi der er så mange ting, jeg gerne vil i gang med, og ting jeg konstant bliver inspireret og motiveret til at gøre. Det føles som om, at der er alt for få timer i døgnet til at nå de ting, jeg gerne vil. Der er kun plads til de ting, jeg skal.

 

SÅ HVAD SKAL DER SKE NU?

Udover at skrive min sjette bog (som jeg allerede er i gang med og som til en forveksling ikke bliver fiktion) så skal jeg i gang med en masse freelance arbejde med fokus på online marketing, content på sociale medier, tekstforfatning og tekstformidling til forskellige målgrupper. Jeg har siden sidste år været freelance tekstforfatter og online marketing ansvarlig hos PhoneWorld ApS, hvilket jeg er super glad for – så det vil jeg rigtig gerne lave meget mere af!

Derudover skal jeg holde en række foredrag til efteråret, hvilket jeg også glæder mig super meget til. Det bliver i samarbejde med min yndlings (og eneste) samarbejdspartner Torben, som jeg har startet Personligt Livsdesign sammen med – et meget meningsfuldt samarbejde, hvor vi i form af foredrag og workshops hjælper mennesker med at designe deres liv med hjertet. Se blandt andet hvilke byer vi besøger HER

På sigt vil jeg også rigtig gerne i gang med at coache flere unge piger, for jeg vil gerne bruge min historie og de ting, jeg har været igennem, til at hjælpe andre unge mennesker med at lytte mere til sig selv og leve deres liv med hjertet som kompas. Det er nemlig ved at hjælpe den unge generation med at forstå sig selv og deres følelser, at jeg føler, at jeg gør den største forskel i verden – for det er trods alt den generation, der kommer til at skabe vores fremtid.

Og shit, hvor det kilder i maven at tænke på alt det, jeg skal “tilbage” til, og alt det nye jeg skal i gang med (hint: så ved man, at det er det rigtige, man har gang i!)

 

VIGTIGHEDEN AF AT MÆRKE EFTER

Inden jeg runder det her blogindlæg af, så vil jeg bare lige tilføje, at jeg tror det er vigtigt, at man en gang i mellem stopper op og mærker efter, hvad det er, der giver en energi, og hvad der dræner en for energi. Det er noget, der kommer til at ændre sig hele livet igennem, fordi vi konstant er i udvikling – så derfor er det bare super vigtigt, at vi lærer at mærke efter, hvad der føles rigtigt, så vi ved, hvornår det er tid til at skifte retning.

Efter min seneste udgivelse Med hjertet som kompas havde jeg eksempelvis ikke særlig meget lyst til at skrive. Jeg kunne mærke, at jeg lige havde brug for en pause til at lade op og finde ny energi, inden jeg igen kastede mig ud i en længere skriveproces. Det samme skete med mine foredrag sidste efterår. Der ramte jeg også en periode, hvor jeg måtte sige stop, fordi jeg kunne mærke, at energien bare ikke var til det. Til gengæld glæder jeg mig nu til at komme ud og holde foredrag igen, fordi jeg har fået fornyet energi på lige netop det område.

Kort sagt er livet en hel del lettere og sjovere, når man bare følger flowet og gør det, der føles rigtigt i øjeblikket. Derfor øver jeg mig hele tiden på at blive endnu bedre til at mærke efter og følge mit indre hjertekompas, så jeg ikke “ubevidst” ender med at gå imod mig selv og mine følelser, og derved spænder ben for mig selv.

Selvfølgelig er der visse ting, som man skal gøre for at få hverdagen til at løbe rundt, men det er bare vigtigt, at det ikke er de ting, der styrer ens liv. Der skal også være plads til at gøre de ting, som man har lyst til, så det hele ikke bare bliver til skal og burdeJeg er fuldt ud overbevist om, at det vi har mest lyst til at lave og synes er sjovest, er det vi i sidste ende får succes med – uanset om det så er i form af glæde, lykke eller økonomisk frihed.

Så lov mig, at du også mærker efter helt inde i dit hjerte, hvad der føles rigtigt for lige netop dig – og tag action på det, du ved er det rigtige. Ofte ved vi godt, hvad det rigtige er, men vi handler ikke på det, fordi vi er bange for, hvad der venter på den anden side. Vi er bange for at træde uden for vores komfortzone.

Men helt ærligt, lyt nu bare til dit fucking hjerte og gør det, der gør dig glad! Sværere er det ikke, når du kan mærke, at det er det rigtige.

Du er lige præcis, som du skal være, og du behøver ikke at ændre på dig selv for at passe ind i den her verden. Bare lyt til dit indre hjertekompas og gør det, som dit hjerte brænder for – så kommer alt andet helt af sig selv 💜

 

NYSGERRIG EFTER MERE?
Få min step-by-step guide “Sådan bliver du den gladeste udgave af dig selv” sammen med 30 dages online coaching og vejledning direkte fra mig, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev i dag.
Ingen spam. Kun e-mails, der løfter din energi.

 


 

2
KOMMENTARER

avatar
1 Comment threads
1 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
2 Comment authors
Amanda D.Torben Lorentsen Recent comment authors
  Subscribe  
Modtag besked om
Torben Lorentsen

Kære Amanda
Hvor er det på engang et fantastisk skønt, glædeligt og lærerigt blogindlæg. Jeg er dybt taknemmelig for, at skulle stå på scenen sammen med lige netop DIG igen til efteråret. Du er et helt utrolig AUTENTISK menneske, der med så stor ærlighed viser præcis den du er.
Indlægget er så lærerigt og det er fuldstændig rigtigt, at vi skal følge vores hjerte i alt hvad vi gør, når vi gør det booster vi vores selvværd. Jeg er dybt taknemmelig for at jeg for 1,5 år siden besluttede at gå fra et fastlønnet job til, som selvstændig at kunne lave lige det jeg brænder for hver eneste dag. Det er fucking fedt, at jeg har et arbejde, hvor jeg ikke føler at går på arbejde! Det kan stærk anbefales. Jeg glæder mig til hver dag også mandage 🙂
Tusind tak for at du deler dine inderste følelser – tak for dig.
De hjerteligste sommer hilsner fra Torben