Amanda Dam Drescher


 

Jeg er en 20-årig forfatter, der droppede ud af 2.g for at følge mit hjerte. Til trods for min unge alder har jeg som ungdomsforfatter lavet adskillige interviews, skrevet materiale til engelskundervisningen, udgivet flere ungdomsromaner og vigtigst af alt hjulpet mine læsere ud af selvmordstruende depressioner ved at hjælpe dem med at finde troen på sig selv igen.

Det hele startede på forfattersiden Movellas, hvor jeg skrev og delte mine tekster i knap 4 år. I den tid fik jeg mere end 2500 faste læsere og havde over 600.000 visninger på de bøger og tekster, jeg havde udgivet online. Dagligt fik jeg kommentarer med ros og konstruktiv kritik, der fik mig til at vokse som forfatter. Mine tekster og bøger er blevet downloadet som e-bøger op til flere gange på forfattersiden, men den 17. januar 2014 tog jeg det til et helt andet niveau, idet jeg udgav min debutroman Bag om dagbogen.

I sommeren 2014 blev jeg ansat hos Aller Media A/S som novelleskriver og interviewer til Danmarks største ungpigeblad Vi Unge. Jeg har skrevet novellen “Sofies liv”, som har kørt i alle Vi Unge blade i et års tid, og efterfølgende er jeg så fortsat som interviewer. Det er en kæmpe oplevelse, og den dag i dag er jeg stadig ubeskrivelig taknemmelig for at have fået en så stor mulighed igennem min passion for at skrive!

 


 

BAG FORFATTEREN

 

For at nå hertil, hvor jeg er i dag, har jeg gennemgået en kæmpe udvikling. Jeg gik fra at være den stille pige i klassen, som ikke turde række hånden op i timerne, stå op for sig selv eller kigge folk i øjnene, til at være en pige med ekstremt store drømme og livsmål, som ved hvad hun vil og tør gå efter det. Den usikre pige, som jeg var dengang, er nu kun en lille brik i et kæmpe puslespil, som bliver mit livs mesterværk, når alle brikkerne engang er fundet. Jeg har planlagt min fremtid, og den ser på ingen måde ud som min fortid.

Igennem hele folkeskolen havde jeg utrolig lavt selvværd, hvilket selvfølgelig gjorde mig deprimeret. Min eneste glæde var at skrive, og det at dykke ned i et helt andet univers, som jeg selv kunne forme og skabe som jeg ville, gav mig en tilflugt fra hverdagen og alle de negative tanker, som jeg havde. Jeg blev afhængig af at udtrykke mine følelser igennem ord og fiktive personer, og derfra begyndte forfatterdrømmen så småt at tage form. På det tidspunkt havde jeg dog aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle føre til det her eller gøre mig til den selvbevidste og positive person, som jeg er i dag.

Min helt store passion er at hjælpe mennesker – især unge – med at finde den positive, universelle forståelse og indsigt i livet, hvilket jeg gør i form af mine bøger og blogindlæg. Jeg vil inspirere og gøre en forskel i verden, så jeg kan efterlade planeten bedre end jeg fandt den. Jeg vil være et eksempel på, at det er muligt at kravle op fra kulkælderen og leve i en verden af muligheder, hvor man vågner op med et formål og ser hver eneste dag som en gave.

I foråret 2015 tog jeg valget at droppe ud af gymnasiet. Jeg gik i 2.g, men følte mig malplaceret blandt alle de andre på skolen og havde konstant en følelse af at blive sat i bås, når alt jeg ønskede var at flyve. Hver eneste morgen stod jeg op uden at se noget formål med den uddannelse, som jeg var i gang med. Det var dog først efter et mindre panikangstanfald, at jeg med mine forældres accept tog den store beslutning, og selvom alle prøvede at tale mig fra det, så gjorde jeg det – og jeg har ikke fortrudt det så meget som et splitsekund siden. Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg har ikke brug for en gymnasial uddannelse for at opnå det.

Den dybere forklaring bag min beslutning ligger nok i mine prioriteter. Jeg respekterer mig selv og mit tildelte liv alt for meget til at bruge min tid på noget, som ikke har nogen sjæl eller noget formål. Jeg er et spirituelt menneske, som har brug for at føle, at jeg gør en forskel i verden ved bare at være mig selv og gøre det, som jeg elsker, så derfor prioriterer jeg også nogle andre ting i livet, end så mange andre på min alder måske gør. Selvfølgelig lever jeg stadig livet som ung og siger fuck it regelmæssigt, men jeg har altid mine prioriteter i baghovedet, når jeg tager beslutninger i mit liv.

Min hverdag består nu af at skrive, markedsføre, besvare mails, planlægge fremtidige projekter, poste blogindlæg, sende nyhedsbrev ud og signere bøger. Det at skrive og udtrykke mig igennem ord er efterhånden blevet en afhængighed. Jeg vil til enhver tid hellere bo i en lille skodlejlighed i udkanten af Danmark og få mit daglige lykke-fix ved at skrive, end at bo i et kæmpe hus med en have på størrelse med en mark og have et toplønnet job, som overhovedet ikke siger mig noget og bare er spild af min dyrebare tid. Materielle ting siger mig intet sammenlignet med den glæde, som jeg opnår ved at skrive. Jeg prioriterer min egen lykke over alt andet.

Det er sjovt, for når jeg fortæller folk, at jeg droppede ud af gymnasiet for at satse hele molevitten på forfatterdrømmen, så kan jeg i langt de fleste tilfælde se tvivlen i deres øjne. Det rammer mig dog aldrig det mindste, at de tvivler på mine evner og talenter. Jeg ved, at der er en forskel på dem og mig, og den forskel er, at jeg ikke går og bekymrer mig om fremtiden. Hvis jeg gjorde, så er der ingen tvivl om, at jeg også ville begynde at spørge mig selv, om jeg nogensinde ville nå min drøm – men frygten for at fejle er ikke engang en del af mit mindset. Mit hoved er fyldt med så mange drømme, mål og planer, at der simpelthen ikke er plads til den form for negativitet. 

Jeg har intet at tabe og alt at vinde. Jeg ved, at det her kun er begyndelsen på en lang rejse mod alle mine sindssyge drømme, og jeg kan ikke vente med at se, hvilke fantastiske oplevelser og udfordringer jeg får mig på vejen! 

 

➤ PRESSEOMTALE

 

➤ SE ALLE UDGIVELSER

Comments are closed