Vi er fucking dumme uden vores hjerte

 

Nogle gange tror jeg, at vi er bange for vores egne følelser. Vi er bange for, hvad vi kommer til at føle, hvis vi tager visse valg, og vi er bange for, om vi vil kunne håndtere de følelser, som det medfører.

Men vi glemmer, at vores følelser er forbundet til vores hjerte. Der er slet ingen grund til at frygte vores egne følelser, for når vi føler smerte eller glæde, er det faktisk bare vores hjerte, der taler til os. Vores hjerte beder os blot om at lytte og mærke efter.

Vores frygt for vores egne følelser er ikke andet end en illusion, for vores hjerte vil aldrig nogensinde bilde os alt muligt ind, som ikke er sandt. Hjertet kan helt enkelt ikke kapere andet end sandheden. Det kan hverken kapere løgne, usandheder eller falske indbildninger – kun den rene sandhed.

Så hvorfor er det så svært at gøre det, der føles rigtigt, når alt hvad vi føler blot er den rene sandhed?

Vi lever i en verden, hvor det er mere acceptabelt at følge vores logik end vores hjerte. Vi er bange for at stole på det, der ikke kan bevises – bange for, at det ikke er ægte eller sandt, hvis det ikke står sort på hvidt, selvom vi alle sammen inderst inde godt ved, at der ikke findes noget mere troværdigt end vores eget hjerte.

Det er nemmere at gøre, hvad der er logisk, for så kan alle dem omkring os følge med – så kan de forstå vores valg, og så behøver vi ikke at forklare os. Vi elsker tryghed, og vi elsker, når vi kender planen og ved præcis, hvad der kommer til at ske. Vi elsker at have kontrol.

Men før eller siden bliver du nødt til at skille dig ud fra mængden og indse, at der er dig, og der er dem. Der er dem, der lever hele deres liv i frygt for, hvad alle andre tænker og mener om dem, og så er der dem, der lever deres liv med tillid til, at de nok skal få alt, hvad de har brug for, når blot de følger deres hjerte. Spørgsmålet er ikke, hvem af dem du er. Spørgsmålet er, hvem af dem vil du gerne være?


 

Jeg tror på, at hvis du ikke følger dit hjerte, så vil verden knuse dig. Hvis du ikke fylder dit hjerte op med tillid, kærlighed og troen på noget større end dig selv, så er det ikke andet end et tomt hul. Men noget skal det tomme hul jo fyldes ud med, så derfor fylder verden det ud med alle de tragedier og alt den angst, som nutidens samfund har at byde på.

Der er mange ting, vi ikke kan styre i vores liv – men der er én ting, vi godt kan styre, og det er vores opfattelse af de ting, der sker omkring os. Vi afgør selv, hvor besværligt eller nemt vores liv skal være, for hvis bare du stolede på dit hjerte, ville du slet ikke have alle de bekymringer, som du har.

Problemet er, at du tror du ved hvad der sker, når du følger din sunde fornuft. Du tror du er så klog, at du kan udregne hver eneste lille detalje, og du tror du kan styre alting i dit liv – men det kan du ikke, og det kommer du aldrig nogensinde til.

Det eneste du kan gøre er at stole på dit hjerte, for det kender altid svaret, før din sunde fornuft overhovedet får benene ud ad sengen. Din logiske sans har sikkert modsagt hver eneste sætning, du har læst indtil nu – så lad mig fortælle dig noget, som din logiske sans rent faktisk kan kapere….

Det er videnskabeligt bevist, at der er en meget vigtig forbindelse i mellem dit hjerte og din hjerne, og at dit hjerte altid kender svaret, før din hjerne gør. Der er bare det lille problem, at dit hjerte ikke taler samme sprog som dig, så derfor skal svaret først igennem din hjerne – og her går det typisk galt. Når du er bange eller føler dig angst, er din hjerne ikke modtagelig overfor de signaler, dit hjerte sender, og derfor kan du aldrig blive bevidst om dit hjertes signaler, hvis du føler dig angst. Din hjerne blokerer simpelthen den besked, du får fra dit hjerte.

Så rent videnskabeligt fungerer det sådan her: først kommer svaret til dit hjerte, derefter bliver det kommunikeret videre til din hjerne, så du kan forstå det, og til sidst mærker du det i din krop.

Mange af os tror, at det fungerer den anden vej rundt, men det gør det ikke. Dit hjerte kan forudse ting, som din hjerne aldrig nogensinde ville kunne tænke sig frem til på egen hånd, for dit hjerte har en connection til resten af verden, som din hjerne ikke har. Dit hjerte ved mere, end du tror.

Så når din mavefornemmelse fortæller dig, at der er noget, du burde gøre eller sige, så er det faktisk dit hjerte, der kommunikerer med dig. Det føles ikke altid rart, og du vil højst sandsynligt føle dig usikker og nervøs ad helveds til – og præcis derfor ender du ofte med at bilde dig selv ind, at det føles mere rigtigt at tage sagen i egen hånd og tænke dig frem til svaret på logisk vis. Problemet er bare, at hvis du lever hele dit liv ved at tænke frem for at føle, så bliver dit hjerte et tomt hul.

Før eller siden bliver du nødt til at slippe kontrollen og tro på noget større end dig selv. Du kan ikke bære hele verden på dine skuldre alene – så træd nu et skridt tilbage og tag et kig ud over din egen næsetip, for der er så meget, du ikke ved. Når alt kommer til alt, så ved vi absolut ingenting uden vores hjerte. Vi er fucking dumme uden vores hjerte. Vi ved intet, indtil det øjeblik vi åbner vores hjerte og skaber forbindelsen til vores allerdybeste følelser, som kan fortælle os, hvad der er det rigtige at gøre.

Livet er faktisk slet ikke så kompliceret, som vi gør det til. Vi føler os tit magtesløse og fastlåst i en situation, men sandheden er, at hver eneste gang du står overfor en uoverensstemmelse i mellem dit hjerte og din hjerne, så er det blot en mulighed for at åbne dit hjerte og stole på den sandhed, der rent fysisk kommer til udtryk i din krop som usikkerhed.

Vi tænker konstant logisk, men vi glemmer, at det selvfølgelig er ren logik, at vi føler os nervøse og usikre, når vi skal kaste os ud i noget så skræmmende som at følge vores hjerte. Det er helt normalt at være bange, for det kræver mod at være tro mod sig selv og se sandheden i øjnene.

Uanset hvad du tror på, vil du aldrig kunne vide, hvad der kommer til at ske i morgen. Du ved ikke, om du brækker benet eller ender i en bilulykke, så du ikke når alt det, du ellers havde planlagt til punkt og prikke – præcis ligesom du heller ikke ved, om du vinder i Lotto eller møder din soulmate. Verden er fyldt med udfordringer, som ingen af os kan forudse på forhånd, men uanset hvad du gør, må du aldrig frygte dine egne følelser. Hvis du gør det, frygter du også dit hjerte.

Det at følge dit hjerte giver dig ikke svaret på, hvad der sker i morgen. Det giver dig bare tilliden til, at der sker lige præcis det, der er meningen skal ske, og det flytter dine følelser fra angst og frygt til en dyb følelse af indre ro. Det giver dig muligheden for ikke at beskylde ydre omstændigheder som dårlig timing for den situation, du står i.

Så tag nu ansvar for dine udfordringer. Tag en chance og stol på, at så længe det føles rigtigt, så er det det rigtige. Det rigtige svar er altid det, der føles rigtigt i dit hjerte og skræmmer dig på samme tid.

Jeg ved, at det er svært, men før eller siden bliver du nødt til at opgive din frygt for at gøre plads til alt den kærlighed, der bare venter på at få lov til at fylde dit liv. Dine følelser straffer dig ikke – de vejleder dig blot i retningen mod at tage det valg, som du med sikkerhed ikke vil fortryde, når du en dag står ansigt til ansigt med døden.

Som jeg ser det, har du to muligheder. Du kan enten lytte til dit hjerte og være åben overfor det svar, som dit hjerte prøver at kommunikere frem til dig, eller du kan blive ved med at lytte til din frygt og fortsætte med at blokere din egen sandhed og i sidste ende lade verden knuse dig.

Din hjerne har kun én opgave, og det er at holde dig i live. Den gør derfor alt for at overbevise dig om, at alt i verden er farligt, og at man dør af at tage en chance eller ændre kurs. Hele dit liv har din hjerne anvendt frygt og angst til at manipulere det svar, som dit hjerte har kommunikeret frem til dig. Hvor længe vil du lade det stå på?

Det er på tide at tage en beslutning. Uret tikker, og dit hjerte venter bare på at blive hørt, inden det er for sent. Tør du at slippe kontrollen og gå imod alt, hvad der er logisk og rigtigt ifølge din hjerne? Tør du at stole på dine følelser?

Dit hjerte håber, at du svarer ja.

 


 

Et brev til mit yngre jeg

 

Kære mit yngre jeg.

Alt er måske ikke, som du ønsker, at det skal være lige nu. Du føler måske, at du bliver kvalt i alle dine problemer, og du drømmer om at få luft. Du føler dig fortabt og kan ikke finde hoved eller hale på noget som helst i dit liv, og du er skræmt over fremtiden.

Det er ikke nogen løgn, når folk siger, at det bliver bedre. Jeg ved, at det nok er det sidste, du ønsker at høre lige nu, men før du ved af det vil du indse, at det er sandheden.

Lige nu føler du dig på mange måder splittet, men du skal nok finde dig selv. Du vil lære mere om dig selv inden for det næste års tid, og du vil føle dig hel. Der er håb for dig derude, og hvis du leder efter et tegn, så er det her.

Livet vil til tider ikke helt behandle dig, som du ønsker, men du må for Guds skyld ikke lukke dig inde, for det er det værste, du kan gøre. Du føler nok ikke, at du har nogen, du kan snakke med om det – men du har din mor, og uanset hvor travl og uvidende du mener hun er, så elsker hun dig. (Psst! Hun er også en fantastisk lytter, hvis du giver hende lov.)

Hvis du ikke allerede ved det dybt inde i dig selv, så har du et stort hjerte. Lige nu ser du nok kun alt det negative – som at du bekymrer dig alt for meget for andre mennesker, at du giver mere end du får, og at du får ekstrem dårlig samvittighed ved at gøre noget, der ikke føles rigtigt for dig – men det vil snart ændre sig. En helt særlig person vil komme ind i dit liv, og det er igennem ham, at du vil se, hvor stort dit hjerte egentlig er.

Du vil desværre også opleve hjertesorger. Det vil vælte dig rundt og give dig nogle kæmpe udfordringer, og du vil i den periode have et sort filter for øjnene – et filter, som kun lader dig se alt det negative. Men tvivl ikke, for der er lys forude, og i sidste ende vil smerten blot gøre forholdet stærkere, for det er midt i denne udfordring, at du vil lære noget af det vigtigste i livet – tilgivelse af ikke kun andre, men også dig selv.

Lige nu vil du gerne have, at alle kan lide dig. Du har ikke overskuddet til at gøre så meget ved det, men tanken borer nu alligevel i dig hver evig eneste dag. Du ønsker til tider at være en anden, men du skal vide, at du er helt perfekt, som du er. Måske føler du dig ikke perfekt i det store billede, men jeg kan fortælle dig, at du er den mest perfekte udgave af dig selv, og det er alt, der betyder noget. Du er god nok, og det har du altid været.

Stop med at bekymre dig om den bums i panden eller den test, du ikke bestod. Det nytter ikke noget at gå rundt og være bekymret, for som du nok ved, så er det det samme som at rende rundt med en paraply og vente på, at det begynder at regne. Du har det med at tænke dig til problemerne, før de er der, men du kan være helt rolig, for du vil blive bedre til at lukke af for tankerne og leve i nuet. I den proces vil du også lære, at dit hjerte nogle gange ved noget, som din hjerne bare ikke kan forklare. Du bør derfor altid følge dit hjerte.

Og ikke for at lyde som en alien fra et helt andet univers, men den store livsforandrende beslutning, som du er ved at tage lige nu, er slet ikke så stor igen. Stol på din mavefornemmelse og dine intuitioner, for de har aldrig ledt dig på vildspor – og tro mig, de vil heller ikke lede dig på vildspor denne gang.

Jeg ved, hvor hårdt du kæmper for at holde fast i din bedste veninde, men jeg kan lige så godt advare dig med det samme – hun vil ikke være i dit liv for altid. Som du inderst inde også godt ved, men er alt for bange for at indrømme, så har hun ingen positiv påvirkning på dig og gør absolut intet godt for dig og dit liv . Det er tid til at sige farvel, men lad nu ikke hånden falde ned langs siden alt for hurtigt, for du vil hurtigt skulle række den frem igen for at hilse på et nyt bekendtskab – mange nye bekendtskaber, faktisk. Du vil skabe nye og uforglemmelige minder med disse mennesker, så nyd det!

Alt, hvad der er sket i dit liv indtil nu, har gjort dig til den person, du er i dag. Udfordringer har gjort dig stærkere og fejltagelser har lært dig en masse, som du vil få brug for i fremtiden – så lad vær med at brænde energi af på de ting, du ikke burde have sagt eller gjort, for uden dem ville du ikke være den person, du er i dag (og tro mig, hun er ret awesome).

Forbliv positiv, hold hovedet koldt og lad være med at spilde tid på at stresse over ting, der ikke er værd at stresse over. Det er okay, at du ikke kan se noget formål med dit liv lige nu.

Uh, og spoiler-advarsel! Selvom du nok ikke kan se det for dig lige nu, så ender du med at kunne se lyset for enden af tunnellen. Du vil følge lyset, og det vil lede dig til formålet med dit liv.

Til sidst vil jeg bare lige minde dig om, at det er okay ikke at være okay, men det er ikke okay at give op i kampen om et bedre og mere positivt liv – så du kan lige vove på at give op!

 

Kærligst,

dit fremtidige jeg

 

 


Hvis du har læst min debutroman Bag om dagbogen, så genkender du nok den overstående tekst. Det er nemlig et uddrag fra allersidste kapitel i bogen.

Jeg tror vi alle ind i mellem glemmer at træde et skridt tilbage og se, hvor langt vi er kommet. Vi har så travlt med at forbedre os selv og skabe en fremtid, at vi fuldstændig glemmer at minde os selv om, hvor vi startede henne, og hvor meget vi allerede har skabt for os selv. Vi glemmer at sætte tingene i perspektiv, men vigtigst af alt glemmer vi at rose os selv for den rejse, vi allerede har været på, frem for konstant at motivere os selv til den rejse, der venter os i fremtiden.

I dag havde jeg personligt brug for at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg sad og skrev på min femte roman, og jeg kunne mærke, at jeg var meget dømmende overfor mig selv. Det er helt normalt for os forfattere at være meget kritiske omkring vores kreative arbejde, for hvis det vi skriver ikke er sandt, så går det os på, og så føler vi os blokerede – så derfor bliver vi nødt til at fortælle sandheden, selv hvis det gør ondt, og selv hvis vi ikke har lyst. Jeg tror altid, at vi vil være vores egen største kritiker.

Men jeg kunne mærke, at det var mere end bare kritik af det, jeg skrev. Det var meget mere personligt end det, og derfor blev jeg nødt til lige at træde et skridt tilbage og læse noget af det, som jeg har skrevet for 3-4 år siden – nemlig et brev til mit yngre jeg fra min debutroman.

Nu hvor jeg har fået perspektiv, vil jeg smutte tilbage til skrivningen, for jeg har en bog, der venter på at blive skrevet, og en historie, der venter på at blive fortalt. Jeg fik bare lige lyst til at holde en kort pause og dele det her med jer, for vi har sgu alle brug for at blive mindet om, hvor langt vi er kommet. Vi bør være stolte af os selv 💜

 


 

Når en ægte underdog opnår succes

 

Jeg vil lige lægge ud med at sige tusind tak for alt den positive respons, jeg fik på mit seneste indlæg. Det var meget grænseoverskridende for mig at dele et så personligt indlæg, så det betyder bare virkelig meget for mig, at så mange af jer kommenterede og skrev til mig efterfølgende – så af hjertet tak!

Overstående billede og video har vist allerede afsløret, hvad det her indlæg kommer til at omhandle. Ligesom størstedelen af Danmark sad jeg i fredags og så X-Factor, og det er egentlig ikke et program, som jeg går vildt meget op i, men jeg elsker nu alligevel at følge med for at opleve de talenter, der har en helt særlig stemme og virkelig har noget på hjertet.

Som set på videoen gik klappen helt ned for Morten Nørregaard i fredags. Allerede få sekunder inde i sangen fik nerverne overhånd, og han glemte fuldstændig teksten. Det er tydeligt at se, hvor pisse nervøs han er, for lige så snart det går galt, begynder han at ryste og kigge nervøst rundt, og hans øjne bliver helt blanke. Jeg må ærligt indrømme, at jeg sad og tænkte “det der får han ikke rettet op på” og derfor fik jeg helt ondt af ham, for jeg er bare helt forelsket i hans stemme, og jeg synes han er pisse charmerende.

Men så gør han det fandme. Drengen er så mega nervøs, at han tager sig til hjertet, og alligevel rejser han sig fra sit nederlag og prøver igen – også selvom han siger “det kan jeg ikke”, da Sofie kommer på scenen for at overtale ham til at prøve igen. Han kunne bare have været løbet ned fra scenen, men det gør han ikke, og hold kæft hvor er han sej, altså!

Jeg synes det er så vildt, at man kan have et talent som Mortens og så bare sidde og spille computerspil i så mange år uden at udnytte det. På den anden side kan jeg så også godt forstå, hvorfor det sangtalent ikke er blevet udnyttet noget før, for der skal fandme meget mod til, før man tør få hovedet ud af computerskærmen og stille sig op på sådan en scene foran hele Danmark. Det er jo pisse inspirerende at se et menneske som ham gå igennem den udvikling, for det er så tydeligt, at han til trods for nervøsiteten nyder at stå på den scene og synge hver fredag.

Et eller andet sted har jeg altid haft en kæmpe kærlighed til “the underdog” – altså dem, der ikke har haft det nemt på vej til deres succes, men alligevel formår at bryde igennem. Selvfølgelig er der ingen, der har haft det nemt på vej til deres succes, men der er virkelig nogle, som er startet helt fra bunden af og bare har kæmpet sig til tops på trods af alt modstanden. Vi har alt fra forfatteren J.K. Rowling, der i en periode var på grænsen til at være hjemløs, til kendte popstjerner som Ed Sheeran og Justin Bieber, der begge gik fra at spille på gaden til nu at være blandt verdens allerstørste navne inden for musikbrancen. Jeg elsker at høre den slags historier, for når alt kommer til alt, så kan man virkelig kun fejle hele vejen til sin succes – og jeg finder det bare mega inspirerende!

 

 

En af de underdogs, der inspirerede mig her for nyligt, er Walt Disney. Jeg så dokumentaren Walt Before Mickey på Netflix (og ja, det var en direkte hentydning til, at du skal gå ind og se den) og den slog virkelig benene væk under mig, for jeg vidste godt, at Walt Disney ligesom alle andre succesfulde mennesker havde haft modstand på vej til toppen, men jeg vidste ikke, at han havde haft meget modstand igen. I dokumentaren ser man, hvor drevet han er af sin passion, og man fornemmer virkelig, hvordan han kæmper for at kunne leve af det, som han elsker. Man kommer helt tæt på og ser, hvordan folk går bag om ryggen på ham, men vigtigst af alt ser man, hvor mange gange han går på røven. Han ender endda med at stå uden hus og hjem, inden han får idéen til Mickey Mouse og langt om længe får sit helt store gennembrud. Jeg har efterfølgende læst mig til, at selv efter hans store gennembrud oplevede han, at hans idé om at skabe det verdenskendte Disneyworld blev afvist hele 302 gange, inden forlystelsesparken blev til. Hvor fucking vildt er det ikke lige?

Som I kan høre, bliver jeg vildt fascineret af de mennesker, der tør satse alt og virkelig kæmpe for deres drømme og visioner på trods af den modstand, de får fra alle andre. Jeg er kæmpe fan af underdogs, og det var også grunden til, at jeg fandt Mortens comeback i fredags så fascinerende. Hans optræden gav mig kuldegysninger over hele kroppen, og der er ingen tvivl om, at den dreng har sikret sig min stemme hele vejen til toppen!

Og med det sagt håber jeg, at I kunne lide indlægget, selvom det var lidt anderledes end hvad jeg normalt lægger ud her på bloggen – men jeg følte mig lige helt vildt inspireret her til aften og tænkte, at jeg lige så godt kunne dele det med jer.

Hvis I har nogle ønsker til indlæg – enten spørgsmål, tips eller andet I godt kunne tænke jer at læse mere om – så er I mere end velkomne til at smide en kommentar herunder, sende mig en mail eller kontakte mig på de sociale medier. Jeg vil rigtig gerne opfylde jeres ønsker og give jer noget fedt læsestof, for det fortjener I sgu med alt den støtte I giver mig 💜