Kunsten at miste sig selv

 

For en uges tid siden sad jeg i et fly fra Bulgarien til Danmark, og pludselig blev jeg inspireret til at skrive – sådan virkelig inspireret. Der var bare det lille problem, at jeg ikke turde at bede personen ved siden af mig om at rejse sig, så jeg kunne komme ud og hente min computer. Jeg var bange for at være til besvær, hvis jeg så meget som spurgte. Det gav mig direkte ondt i maven og efterlod mig med et spørgsmål, som jeg burde have stillet mig selv for lang tid siden…

Hvornår holdt jeg op med at sætte mig selv først?

Det er nemt at fortælle andre, hvor vigtigt det er at sætte sig selv først – men det er ikke altid lige nemt at følge sit eget råd. Nogle gange falder man i, og så er der ikke andet for end at puste på såret og komme til arbejde, så man kan få sig selv på rette spor igen.

Og det er bare vigtigt, at man får sig selv på rette spor igen. I min verden kan man ikke være tro mod sig selv, hvis man ikke sætter sig selv først – og hvis man ikke er tro mod sig selv, kan man så overhovedet være sig selv?

Jeg kan ikke. Det er som om, at alt i mit liv langsomt krakelerer og kommer i ubalance, hvis jeg glemmer at sætte mig selv først. Det er hele fundamentet for min glæde, og ligesom man ikke kan bygge et hus uden et fundament, kan man heller ikke nå sine drømme og skabe det liv, man drømmer om, hvis ikke man kan sætte sig selv og sin egen glæde først.

Der er bare det med det, at vi lever i et samfund, hvor langt de fleste mener, at det er egoistisk at sætte sig selv først. Jeg vil nærmere sige, at det er egoistisk ikke at sætte sig selv først. Hvorfor? Fordi i det sekund du sætter et andet menneske før dig selv, så glemmer du dig selv og giver ham eller hende ansvaret for din glæde og lykke. Du gør dem ansvarlig for, at du er glad – men det kan aldrig nogensinde være deres ansvar, om du er glad eller ej.

Her forleden hørte jeg et podcast, hvor der blev sagt, at det bedste forhold er det forhold, hvor man kan kigge personen i øjnene og sige “jeg forventer ikke, at du gør mig glad. Du er fuldstændig irrelevant, når det kommer til min glæde” og uanset hvor hårdt det lyder, så tror jeg, at det er noget af det vigtigste at lære her i livet. Vi har ansvaret for vores egen glæde, og indtil vi forstår det – sådan virkelig forstår det – vil vi blive ved med at søge kærlighed, anerkendelse og glæde uden for os selv. Vi vil blive ved med at søge det i andre mennesker.

Problemet er, at vi har romantiseret idéen om, hvor glæde og kærlighed kommer fra. Vi har i flere årtier produceret film og skrevet bøger, som får os selv og andre til at tro, at kærlighed er at sige “jeg elsker dig, og jeg ville slet ikke kunne leve uden dig”, men det er det ikke. Det er afhængighed, og afhængighed er en følelse, der kommer fra egoet. Ægte kærlighed kommer fra hjertet.

 

 

Det er ikke lang tid siden, at en af mine veninder sagde “årh, kærlighed er bare en evig kamp, altså!” og jeg gav hende ret, for det er en evig kamp – men hvad er det egentlig, vi kæmper for? Vi bilder os selv ind, at vi kæmper for at finde ægte kærlighed, men i virkeligheden kæmper vi bare for at finde den eneste ene, som vil give os alt det, vi drømmer om.

Vi glemmer bare, at vi ikke kan finde den person andre steder end i vores eget spejlbillede – for hvis du ikke engang kan se dig selv i spejlet uden makeup og sige, at du elsker dig selv, hvordan forventer du så, at andre skal kunne gøre det? Og hvis du ikke kan respektere dig selv, hvordan forventer du så, at andre skal kunne respektere dig?

Du sætter standarten for, hvordan et andet menneske får lov til at behandle dig – så hvis du er i et forhold, hvor du ikke føler dig respekteret og konstant skal holde dig tilbage, så er det kort sagt din egen skyld. Andre mennesker behandler dig, som du behandler dig selv. Det er din opgave at tegne en streg i sandet og lære dem, hvor grænsen går, og derefter skal du ikke træde et skridt tilbage og tegne en ny steg, når nogen går over din grænse – så retter du ryggen og bliver stående ved den streg, du tegnede i første omgang.

Vi har alle en grænse, og det er vigtigt, at vi kan definere den grænse overfor os selv. Den grænse er altafgørende for, hvordan andre behandler os, og hvordan vi behandler os selv, for alt i vores liv blomstrer ud fra vores egne rødder. Kærlighed, respekt, anerkendelse, glæde – alt.

Så hvad nu, hvis vi lærte at elske os selv, før vi lærte at elske andre? Og hvad nu, hvis vi lærte at holde så meget af os selv, at den eneste person vi var bange for at miste, var os selv? Hvis vi i stedet for at bruge så meget energi på at lede efter den eneste ene med de helt rigtige værdier, begyndte at bruge lidt mere energi på at lede efter de værdier i os selv?

Problemet er, at vi bevidst eller ubevidst konstant er på jagt efter den eneste ene. Vi render rundt og spørger hinanden, hvad vi søger i en partner, og hvad vi mener er kærestepotentiale. Vi sætter datingprofiler op for at finde den person, som vi tror kan give os alt det, vi drømmer om, men det handler ikke om at møde et nyt menneske og lære ham eller hende at kende. Det handler om at lære os selv bedre at kende.

For når alt kommer til alt, så er det eneste forhold, der betyder noget, forholdet til os selv. Hvis forholdet til os selv ikke er i balance, så vil ingen af vores fremtidige forhold være i balancen.

Så næste gang du får dit hjerte knust, og du mest af alt har lyst til at kaste rundt med borde og stole, så tag en dyb indånding og spørg dig selv: hvad er det, som det her forhold beder mig om at kigge efter i mig selv? Hvad er det, som min relation til det her menneske skal lære mig om forholdet til mig selv?

Vi har alle noget, der trigger os – men det smukke er, at det der trigger dig, er typisk også det, der trigger din partner. Det er her, du kommer tættere på dig selv, og det er her, du udvikler dig.

Forhold (hvad end de er venskabelige eller romantiske) fungerer lidt ligesom hospitaler til vores sjæl. De er det sted, hvor alle de sår og skræmmer, som vi bærer rundt på fra fortiden, vil få frisk luft og blive renset efter alt for lang tid under et tætsiddende plaster. Det er her, at vores sår på trods af smerten bliver revet op igen, fordi det er den eneste måde, hvorpå de kan hele.

Og nej, livet bliver ikke nemmere af den grund – men smerten er nødvendig, fordi helingsprocessen er nødvendig. Vi har brug for at være i dårlige forhold, hvor vi ikke bliver behandlet retfærdigt, og hvor folk tager os for givet og lyver overfor os, hvis vi ønsker at indse, hvad vi virkelig fortjener. Uden de forhold ville vi aldrig lære at tegne en streg i sandet, og så ville folk konstant gå over grænsen.

Hvis vi ikke kender os selv og vores egen grænse, ender vi nogle gange med at komme så tæt på et andet menneske, at vi mister os selv. I det øjeblik glemmer vi fuldstændig at gøre de ting, som vi elsker, og vi glemmer at prioritere selv de mindste ting i hverdagen, som bringer os glæde og styrker forholdet til os selv. Vi fralægger os ansvaret for vores egen glæde, og så er det, at fundamentet smuldrer under vores fødder.

Men uanset omstændighederne bliver vi bare nødt til at få os selv tilbage til centrum, når vi kommer ud på et sidespor. Vi bliver nødt til hele tiden at blive bedre til at leve livet med hjertet i centrum, og vi bliver nødt til at acceptere, at indre glæde og selvkærlighed ikke er en endestation, men en evig rejse, der blot bliver mere og mere lærerig for hver eneste dag, der går.

Og ja, nogle gange mister vi os selv på vejen – men det er okay, for vi kan altid finde tilbage til centrum igen.

 


Du er god nok, som du er

 

Det sker af og til, at jeg får en besked eller mail fra nogen, der fortæller mig, hvor meget jeg har inspireret og hjulpet dem i hverdagen – og ihh, der er intet bedre end at få sådan en mail! Her den anden dag modtog jeg endnu en af den slags skønne mails, og denne gang inspirerede det mig til at skrive et blogindlæg.

Marie, som pigen bag den søde mail hedder, skrev blandt andet, at hun beundrer min måde at se bort fra det negative og fokusere på det positive, da det hjælper hende med at komme igennem de hårde tider. Jeg tror på, at den bedste måde at komme igennem hårde tider og problemer på, er ved at stoppe op og fokusere på sig selv. Og det er selvfølgelig lige præcis, hvad jeg vil fokusere på i det her blogindlæg – ingen mindre end dig!

Alle de frustrationer, som du lige nu ser som problemer, kan helt simpelt forsvinde ved blot at ændre din attitude. Det er derfor vigtigt, at du er klar over, hvordan du ser dig selv. Ser du dig selv som en lille, ubetydelig og grim pige, der er bange for at sige sin mening eller sige noget forkert? Ser du dig selv som talentløs? Ikke værd at elske? Svag? Anderledes? Altid uheldig og mere eller mindre ubrugelig? Hvis du gør, så skal det ændres med det samme – og tro mig, det kan du sagtens! Det kræver disciplin og viljestyrke, men jeg tror på, at du kan gøre det. Jeg har selv gjort det, så selvfølgelig kan du også.

Det er vigtigt at forstå, at hvis du ikke accepterer dig selv, er det svært for andre at acceptere dig. Elsker du heller ikke dig selv, jamen så er det også svært at blive elsket af andre. Det hele starter med dig og hvordan du ser dig selv. 

 

 

Der er ingen grund til at lytte til stemmen i dit hoved, som fortæller dig, at du ikke er god nok. Du må ikke lade den vinde og få dig til at se ned på dig selv. Find den skjulte stemme i dit hoved, som fortæller dig, at du er godt nok, som du er. Find stemmen, der komplimenterer og roser dig for den du er. Du fortjener det – aldrig tro andet.

Du er mere værd end du tror. Måske føler du dig lille og usynlig i den her verden, og måske føler du dig til tider fuldstændig udenfor, men så spørger jeg dig: hvor længe vil du have det sådan? Hvornår vil du ændre synet på dig selv og dit liv? Du har valget i mellem at rejse dig fra sengen og komme i gang med dit liv, eller blive liggende det samme sted og sejle i din egen negative energi.

Valget er fuldstændig dit eget.

Start med at behandle dig selv, som du gerne vil have, at andre skal behandle dig. Hvordan ville du have det, hvis nogen kom hen til dig og sagde de ord, som du fortæller dig selv hver dag? Hvis nogen kom hen til dig og sagde, at du var grim, værdiløs, svag og ubetydelig? Du ville undgå at være i nærheden af den person resten af dit liv, ville du ikke? Gør det samme med stemmen i dit hoved. Tag afstand og ignorer den, selvom det er svært. Jeg tror på, at du kan. Du kan vinde kampen.

Acceptér, at det er blevet din tur til at stråle. Glem andres meninger om dig og fokuser kun på dig selv. Du er trods alt den, der har kendt dig selv længst tid, ikke sandt? Stol på dig selv og bevar troen på, at det er muligt at ændre synet på dig selv. Du har et stort, varmt og fantastisk hjerte, som gør dig til den skønne person du er, så vælg at lade andres ord og tanker om dig passere forbi.

Dit skønne hjerte må ikke tage skade af deres latterlige ord.

 

 

Stop med at takke nej til at tage på stranden med vennerne og familien, bare fordi du skammer dig over din krop og ikke vil hoppe i din bikini. Sig ja og tag imod, for når du bliver ældre vil du fortryde, at du ikke var pigen, der bare smed håndklædet og løb ud i vandet med hænderne over hovedet, som var du fuldstændig ligeglad med alle andres meninger og tanker om dig. Du vil fortryde, at du lod tykke lår og små deller (som vi alle har) holde dig fra at have det sjovt og elske livet.

Acceptér, at det er blevet tid til at sige ja og tage imod mulighederne.

Du har ikke brug for at spise mindre for at få den perfekte krop, og du har ikke brug for at sætte og style dit hår hver evig eneste dag, tage flere lag makeup på og købe dyrt modetøj for at blive accepteret. Nej, du behøver faktisk slet ikke at prøve så hårdt! Det eneste, du egentlig behøver, er at skyde brystet frem og skuldrene tilbage, når du smiler til dig selv i spejlet. Fortæl pigen i spejlbilledet, at du elsker hende. Fortæl hende, at hun er perfekt, som hun er, og at hun ikke behøver ændre sig for andre end sig selv.

Hvor længe vil du lade andres meninger og den indre stemme ødelægge pigen i spejlbilledet?

Husk at fortælle dig selv hver dag, hvor fantastisk, smuk, dejlig og helt igennem perfekt du er. Der er ingen andre i den her verden, som er præcis ligesom dig. Vi er alle forskellige, så hvis andre kan elske sig selv for den unikke person de er, kan du så ikke også? Der er intet rigtigt eller forkert, og det gælder både udseendemæssigt og personlighedsmæssigt. Du er som du er, så tag fat i den unikke del af dig og elsk den. Elsk dine skæve øjenbryn, din urene hud, dine skæve tænder, din krop og hver eneste detalje af dig selv, fordi de gør dig til den du er – men vigtigst af alt, elsk dit varme hjerte og brug det til noget fornuftigt. Dit udseende betyder muligvis meget lige nu og her, men i fremtiden er det dit hjerte, der fører dig frem i livet. Udseendet falmer, men et stort hjerte er med dig hele livet igennem.

Søde, du bliver simpelthen nødt til at elske dig selv og livet! Sov længe om søndagen, men sæt din alarm og stå tidligt op om lørdagen, så du får noget ud af dagen – og får noget ud af livet. Forkæl dig selv med en kop kaffe eller te hver eneste morgen. Sæt dig ved siden af pigen på bussen, som læser din yndlingsbog, og start en samtale med hende. Kom hjem og tag et brændende varmt bad efter en lang dag, og skift til nyvasket sengetøj, så din dyne og hovedpude dufter af friskt vaskepulver. Forkæl dig selv til det yderste, og få så det smil frem!

 

 

Ville du være tilfreds med alt det, du har opnået i dit liv, hvis du blev ramt af en bus i morgen? Ville du være tilfreds med alle de chancer, du har taget i løbet af dit liv? Du ved aldrig, hvornår det er for sent at tage alle de chancer, som du aldrig tog. Skriv eller snak med dit crush, hop på den mest skæmmende forlystelse, tak folk på gaden for deres venlighed, smil til den sure kassedame og ønsk hende en god dag, hold en døgner, og fortæl alle du elsker, hvor meget de betyder for dig og hvor taknemmelig du er for at have dem i dit liv. Vælg at tage chancer, som om dagen i morgen aldrig ville komme.

For du ved aldrig, hvornår bussen kommer.

Grib dagen i dag og få det bedste ud af den, fordi hver dag får du leveret 86.400 sekunder. Du får aldrig de sekunder igen, så brug dem fornuftligt. Brug dem på at ændre dit liv, synet på dig selv og din attitude. Spild dem ikke på at stene Facebook eller serier hele dagen lang, men brug i stedet et par sekunder på at fortælle dig selv, hvor fantastisk du er og hvor meget du elsker dig selv. Giv sekunderne værdi ved at bruge dem på at være glad, frem for at spilde dem på at være trist.

Stop med at blusse små problemer op, fordi for hvert minuts vrede mister du 60 sekunders glæde og lykke. Du lever ikke for evigt, så vil du virkelig spilde din dyrebare tid på at være sur og trist over dig selv og dit liv? Er det virkelig det værd? Nej, så glem dine bekymringer og nyd dig selv – nyd dit liv.

Jeg udfordrer dig til at klare de næste 24 timer uden at brokke dig. Start lige nu, og hvis du brokker dig bare én eneste gang, så starter du forfra. Når du får lyst til at brokke dig over selv de mindste ting, så udfordrer jeg dig til at tage et skridt tilbage, tage en dyb indånding og tvinge et smil frem på dine læber. Gentag, indtil du har klaret 24 timer uden at brokke dig så meget som én eneste gang. Derefter vil du langsomt kunne se, hvordan dit liv begynder at ændre sig.

 

Smil. Del ud af din selvkærlighed ved at smile til folk på gaden, så du inspirerer andre og får dem til at indse, hvor godt det er at elske sig selv. Smil til den søde fyr i bussen, så han smiler tilbage og starter en samtale med dig næste gang I støder på hinanden. Du ved aldrig, hvem der har allermest brug for et smil fra en fremmed, og du ved aldrig hvor meget et smil kan gøre, eller hvem der forelsker sig i det.

Vær dig selv. Stop med at lade som om, at du er en helt anden end den du virkelig er, bare for at tiltrække folk. Hvis du gør det, så tiltrækker du de forkerte mennesker ind i dit liv, men er du derimod dig selv og gør de ting du elsker, bliver de rigtige mennesker helt automatisk draget ind i dit liv. Vær altid tro mod dig selv og tiltræk de mennesker, der hører til og derved bliver i dit liv, frem for at jagte de forkerte mennesker med en falsk udgave af dig selv.

Tag chancer. Du har viljen, passionen og styrken til at nå dine ambitioner, mål og drømme her i livet. Dit eneste job er at tage imod mulighederne og chancerne, når de kommer. Altid tag imod.

Hold dig ikke tilbage. Stå frem med ret ryg og vis verden hvem du er. Fortæl dig selv, at det er okay at være stolt af den du er. Aldrig bid dig selv i tungen, hvis der er noget, du har på hjertet eller ønsker at sige, og fortryd kun dine ord, hvis de har såret nogen.

Vær taknemmelig. Idet du trækker vejret ind lige nu, er der nogen et eller andet sted i verden, som trækker vejret ind for allersidste gang. Stop med at brokke dig over dit liv, og lær at leve med det du har. Tak for dit evige gode helbred, din elskede familie, alle de gode dage og mulighederne, der dukker op helt ud af det blå. Gør de små ting i hverdagen til store ting.

Acceptér. Se dig selv som en farve. Du er måske ikke alles yndlingsfarve, men tro mig – en dag møder du nogen, som har brug for lige netop dig og din farve til at færdiggøre deres kunstværk.

Drøm. Aldrig gem dine egne drømme væk, fordi du er bange for, at de ikke vil gå i opfyldelse, hvis andre ikke tror på dem. Skriv dine drømme og planer for livet ned. Slip din fantasi løs. Lyt til dit hjerte og find ud af, hvad du helt ærligt ønsker at opnå. Ønsk altid, når klokken slår 11:11. Accepter andres drømme og mål i livet, og glem ikke at støtte dem ved at smile spændt over deres sindssyge planer, når de tager mod til at fortælle dig om dem.

Lev i nuet. Det virkelige liv starter ikke i fremtiden – hverken når du starter på din nye uddannelse, når du flytter hjemmefra eller når du får dit drømmejob. Du har været i den virkelige verden hele dit liv, så kom i gang og nyd livet lige nu og her. Du bliver aldrig yngre end du er lige nu.

Vær stolt. Hver gang du ser dig selv i spejlet, så husk på, at du er dig. Hver en lille skønhedsfejl, hver en detalje og hver en fejl er dig. Du har ikke brug for at være perfekt, for du er dig, og det er i den grad noget at være stolt af. Kig tilbage på dit liv og se, hvor du har været. Kan du se, hvor langt du er nået?

Vælg dine ord med omhu. Tal ordentligt til dig selv, og tal ordentligt til andre. Ord kan ødelægge og splitte folk i en million små stykker, men de kan også samle alle de små stykker sammen igen. Vælg at løfte nogen op i dag, frem for at hakke ned på nogen.

Elsk dig selv. Husk at elske dig selv lige fra det sekund, hvor du slår øjnene op om morgenen, til det sekund, hvor du lukker øjnene i om aftenen. Elsk dig selv, frem for at elske idéen om, at andre elsker dig.

 

Hvordan ser du dig selv nu? Ser du dig selv som pigen, der før var ulykkelig og irriteret over sig selv og sit liv, men som nu har fået viljen til at kæmpe sig op på benene igen? Føler du dig klar til at tage kampen op? Føler du dig klar til at ændre dit liv én gang for alle?

Hvis ikke, så kan jeg kun sige, at jeg tror på dig og er med dig hele vejen. Jeg har været præcis samme sted, som du er lige nu, så jeg ved hvor svært du har det. Skriv til mig – fortæl mig hvor værdiløs du føler dig, hvor utilfreds du er med dit liv, og hvor mange problemer du har. Det er okay. Du er stærk nok til at åbne op, og du skal vide, at jeg forstår dig og gerne vil hjælpe dig.

 

Lad mig spørge dig igen….

Føler du dig klar til at tage kampen op?

Føler du dig klar til at ændre dit liv én gang for alle?

 

Det er en del af livet af falde ned, men at komme op igen er at leve.